Lærke Lauta

Det flertydige, det gådefulde og det drømmeagtige er karakteristisk for Lærke Lautas malerier. Farver vibrerer og flyder sammen. Omrids træder frem og fortoner sig. Og hvad enten Lauta arbejder figurativt eller abstrakt, kan vi altid ane et underliggende lag af noget andet, som vi aldrig helt får lov til at se.

Den stærkt fortyndede maling er et særkende ved Lautas malerier. Selvom malerierne er malet med akrylmaling, ligner de næsten akvareller. Og skønt farverne ofte er både mange, kraftige og kontrastfyldte, kan det næsten virke, som om vi ser dem gennem et filter. Malerierne får dermed et særligt skær af uvirkelighed.

I den forbindelse spiller også naturen en særlig rolle: En solgul plet, antydninger af horisontlinjer eller underlag, der i kraft af deres udflydende karakter minder om vand eller løst sand. Disse naturelementer harmonerer ikke altid med de figurer, vi kan identificere i malerierne, og de handlinger, der finder sted mellem dem. I stedet synes malerierne at skildre en række dobbelte rum, hvor der ikke er nogen klar grænse mellem ude og inde.

Malerierne bærer desuden præg af Lautas mangeårige arbejde med videomediet. Også i malerierne bliver der zoomet, framet og panoreret. Og der bliver stillet skarpt på enkelte dele, mens andre fremstår slørede. Dette gælder ikke mindst for de abstrakte malerier, som Lauta har arbejdet med gennem det seneste halve år. I nogle tilfælde er abstraktionerne blevet til ved at zoome ind på enkelte detaljer fra de figurative værker. Andre er blevet til gennem skitsearbejde, hvor skitsen er blevet brudt op, og enkeltdele er blevet skilt fra.

Lærke Lautas abstrakte malerier har ikke titler, men er fortløbende nummererede. Hendes figurative malerier har titler der ofte antyder en større fortælling, og som føjer nye lag til motivet frem for at forklare det. Lige som maleriernes slørede områder og skjulte lag bidrager de til at skærpe vores opmærksomhed og vores lyst til selv at digte med.