Meditations in an Emergency på Kunsthal Rønnebæksholm

ROOM 1

Lærke Lauta (f. 1974) har siden sin afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2001 arbejdet med afsæt i visuelle fortællinger, der beskriver stemninger og tilstande i mere eller mindre abstrakt form. På udstillingen Meditations in an Emergency tager Lærke Lauta os med ind i en fortællende ramme, hvor maleriet bliver undersøgt. Her bearbejder kunstneren både materialet, akrylmaling og mediet, maleri og video, med forskellige greb. Lautas gennemgribende installation kan anskues som en proces beskueren bevæger sig igennem, fra de figurative malerier i rum 1 og opløsningen heraf gennem de næste udstillingsrum.

I rum 1 åbner Lærke Lauta udstillingen med det figurative maleri, hvor det centrale fokus for værkerne er fortællinger, med hver deres stemninger og historier. Set på afstand emmer malerierne af stærke og kraftige farver, der umiddelbart leder tankerne hen på opløftende stemninger. Farvetonerne vil gå igen i de kommende udstillingsrum og skabe en rød tråd, men de vil ændre udtryk undervejs. Lader man øjet glide hen over malerierne og standse op, åbnes der for mange diverse narrativer, der på en gang fascinerer, men også skaber en mere dyster aura.

I Balancing Present and Future ser vi en scene, der kunne være inspireret af et snapshot taget med et mobilkamera fra 2020 eller i starten af 2021, som har været og er præget af en global pandemi. To personer iklædt beskyttende hvide heldragter kommer gående mod os. Den bagerste person bærer en kasse med noget uidentificerbart i.

Hele scenen minder om et gammelt fotografi, som er blevet udsat for tidens tand, og langsomt har skiftet farve rundt i kanten af lærredet. Med dette stærke virkemiddel, fornemmer man, at der balanceres mellem fortid, nutid og fremtid. Hvad der sker udenfor billedet, får vi ikke lov at se, men må danne vores egen forestilling om.

Lautas figurative malerier antyder ofte en fortælling, hvor værkernes titel giver et nyt lag. De stærke farvetoner som vi finder i de fleste figurative malerier, er særligt på spil i maleriet The Last Appearance of the Funeral Amazement Troupe. Maleriet sender en sanselig og rytmisk udstråling, men med titlen antydes også noget andet. Alt er i bevægelse og veksler mellem kaos, kamp, harmoni og ro, hvilket resulterer i et maleri, der på én gang både fremstår sært appellerende, forførende samt uroskabende. Det er ikke blot som i en drøm, men endda også en form for dans – en dynamisk og energisk dans.

Lærke Lautas malerier er ofte flerperspektiviske og kalejdoskopiske, ligesom i drømme. Bag harmonien, farverne og det umiddelbare glædelige møde, ligger noget fjernt og uhyggeligt. Man kan måske tilføje at der i flere af malerierne, foruden de direkte aflæselige situationer, udforskes den menneskelige psyke, igennem underbevidsthedens følelser og stemninger. Det flertydige, det gådefulde og det drømmeagtige træder frem i malerierne. Det føles som personlige og intuitive fortællinger, der ikke er sat i verden for at tematisere, teoretisere eller problematisere, men for at skabe visuelle og vedkommende historier gennem stemninger.

Rum 2

Lærke Lautas mangeårige arbejde med videomediet skinner igennem i malerierne. Der stilles skarpt på figurative fortællende elementer, zoomes ind og oversættes detaljer til mere minimalistiske og abstrakte motiver. Malerierne, som er udvalgt til rum 2, bevæger sig frit i et krydsfelt mellem forskelligartede genrer af maleriet. Her kombinerer Lauta det figurative og abstrakte maleri.

Der er klare referencer mellem de narrative værker og Untitled #22. Farvepaletten går igennem rummet som en rød tråd. Samtidig er der zoomet ind på landskabet. I Untitled #22 oplever beskueren en fortolkning af landskabet, som adskiller sig fra den traditionelle perspektiviske forståelse. Det er ikke et landskab, man umiddelbart kan bevæge sig ind i med blikket. Det er snarere forestillingen om et landskab eller et meditativt rum. Man får en fornemmelse af, at landskabet spejler sig i en sø, eller er blevet til ved en duplikering af enten øverste eller nederste motiv. Untitled #22 peger også på maleriet River Mouth, hvor det centrale i maleriet er de store bakketoppe, som næsten synes opløselige på den måde Lauta har arbejdet med akrylmalingen. Følger man de gule strømninger ned af bjergsiden, munder det ud i en form for sø, hvor flere mennesker svømmer eller bevæger sig rundt. Scenen er som taget ud af en sammenhæng, som man kan digte videre på.

Rum 3

I Lærke Lautas praksis spiller tid en væsentlig rolle, både som en fastlåst form, hvor tiden står stille og er fanget i et øjebliksbillede. Men også tid som repetition, en tidslomme, som man f.eks. møder i videoværket The River. Her skabes et vægtløst rum, hvor tiden nærmest hører op, eller på forunderlig vis gentager sig selv. Der er en langsommelighed og nærmest meditativ tilstand til stede i det, der udspiller sig i videoværket.

Fra Lærke Lautas malerier, der afbilleder mange forskellige historier og hvor beskueren kan ændre synsvinklen, ser vi nu nærmest direkte gennem Lautas skarpe øje, gennem kameraets optik. På en rejse til Japan, placerede Lauta sig på en bro, hvor hun gennem kameraets øje fangede denne scene. Med dette fugleperspektiv sættes en scene, hvor to verdener mødes. Mellem de to yderpunkter, de faste landzoner til højre og venstre yderst i billedet, er der kontinuerligt folk som er ved at krydse floden og træde eller hoppe over ujævne sten. Oppe over denne transportscene cirkler rovfugle, som spejder efter noget i vandet eller holder øje med de mennesker, som bevæger sig over floden.

Lærke Lauta arbejder i sine værker med et psykologisk og meditativt rum, der inviterer til refleksion, hvilket særligt udspiller sig i The River. Stemningen er præget af en underspillet filmisk spænding, der i betragteren frembringer en følelse af, at øjeblikket rummer noget mere end det som vises. Noget som vi endnu ikke kender til, men kun kan gisne om og fornemme som en mulighed. Flere af de figurer der bevæger sig gennem landskabet, stopper op på denne lille ø og synes at undersøge eller lede efter noget.

Lærke Lautas malerier og film afbilder og undersøger ofte mennesket i naturen. I The River er vandet, som titlen antyder, også et helt centralt element. Lige her kommer floden fra at være splittet i to til igen at samles. Fra at løbe på hver side af den lille ø forenes floden og skaber et meditativt og roligt rum, som skaber en balance til det, der foregår over vandet.

Fortællingen i The River udspiller sig i et slags uvishedens landskab, hvor lokaliteten er en aktiv medspiller. Uendelighed og repetition er tilbagevendende elementer i videoen, hvor tiden synes ophævet og handling eller karakterer er fastlåst i en bestemt stemning. Med flodens strøm, menneskets rytme og rovfuglenes cirklen fremhæves en meditativ kvalitet også af et langsomt, psykedelisk guitar soundtrack.

Rum 4

Lærke Lautas abstrakte univers udfoldes i rum 4, hvor man mødes af fire større malerier. I de abstrakte værker er der noget genkendeligt fra specifikt de figurative værker. Det kan eksempelvis være en bestemt farveholdning, som viderebearbejdes i abstraktionen. Lauta har zoomet ind og skaleret op i kæmpe format, hvor disse abstrakte landskaber udsender en ro og iscenesætter et rum til at fordybe sig i de vibrerende farvefelter.

Lærke Lauta viser her en slags serie, hvor alle malerier er angivet som Untitled, med hver deres nummer. Her er, kunne man sige, en serie af undersøgelser af farveflader. Når man betragter de fire malerier, leder det lette udtryk, som minder om kvaliteter fra akvarel og undersøgelsen af farven, tanken hen imod den amerikanske malertradition - den abstrakte ekspressionisme.

Disse store kontrastfyldte farveflader, som på samme tid er mættede og transparente, har nogle lighedspunkter med eksempelvis værker af de amerikanske kunstnere Marc Rothko og Helen Frankenthaler. Særligt Frankenthaler, der igen var inspireret af de amerikanske ekspressionisters store monokrome farvefelter og af Jackson Pollocks drip paintings, hvor maleriets endelige form bestemmes af malingens vilkårlige spor hen over lærredet, eksperimenterede i begyndelsen af 1950'erne med farvepigmenter i tyndtflydende opløsninger. Frankenthaler var med til at skabe det såkaldte color field painting. Trods farveformationernes referencer til landskabelige former er det netop deres rent umiddelbare visuelle kvaliteter, som er det egentlige indhold i Frankenthalers maleri. I modsætning til de samtidige abstrakte ekspressionister var Frankenthaler ikke interesseret i at afspejle kunstnerens subjekt set gennem lærredet, men ville undersøge farvens iboende kvaliteter og udtryk.

Med en reference til Frankenthaler og color field painting, indskriver Lærke Lauta sin måde at arbejde med materialet og mediet, i sin tid, og giver plads til det i en ny kontekst og fortolkning, i en undersøgelse af materiale og medie. Det lette udtryk, følelsen af akvarel, har Lauta opnået med akrylmalerierne. Ved en proces med vand og mange tynde lag, opnås denne lette karakter som er til stede i malerierne. Den meget kontrollerede proces, med fine tynde lag af maling, er ikke i harmoni med den måde hvorpå farverne interagerer med hinanden, dette øjeblik kan Lauta ikke regulere og bestemme. Der er her ydre og indre forhandlinger, hvor Lauta kan forme og styre noget af maleriernes udtryk, mens der overlades den sidste del til en uvished.

 

Rum 5

Lærke Lauta skaber her et rum, hvor abstraktionen helt opløses og farvens kvaliteter er gennemgribende. I de fem større og ni mindre farvefeltsmalerier, alle med titlen Colours, og løbende nummereret, dykkes ned i en farves rum på hver sin flade.

På afstand fornemmer man malerierne med hver deres individuelle monokrome farve. På nært hold sker der noget helt andet, her kan man fornemme hvorledes Lauta har fået farvens spektrum ned på et lærred, der vibrerende skaber et rum. Der trækkes tråde tilbage til color field painting, en retning i amerikansk kunst, hvor selve farven og fladen, den afgrænser og diffust definerer på lærredet, udgør billedets egentlige betydningsfelt. Color field painting opstod i begyndelsen af 1950'erne, hvor malere som Helen Frankenthaler, Morris Louis, Kenneth Noland og Jules Olitski gennemvædede lærreder med silende farveopløsninger inspireret af bl.a. Mark Rothko, Ad Reinhardt og Barnett Newmann.

Fra at arbejde med farver og forme, som vi ser i rum 4, trækker Lærke Lauta det endnu videre her i rum 5 med de monokrome malerier. Det bringer også en reference til den franske kunstner Yves Klein. Yves Klein, der var autodidakt, arbejdede tidligt i sin karriere med det monokrome maleri. Her lod Klein farven fremstå som ren og absolut, han mente at rense maleriet og befri det fra materialitet. Hans interesse for det immaterielle i kunsten var inspireret af østasiatiske religioner og esoterisk tænkning. En farve der fik stor betydning for Yves Klein var den blå farve, som han forbandt med spiritualitet og kosmologisk sensibilitet. Klein arbejde sig frem til en helt unik blå farve, som han gav navnet International Klein Blue og tog patent på i 1960. Denne blå farve anvendte Klein i malerier, svamperelieffer, skulpturer og i en performance praksis, hvor kvindelige modeller indsmurt i maling satte spor på lærredet.

Lautas Colours er mættede og sensible farverum, der reaktualisererer spørgsmålet om farven og giver et rum til ro og betragtning. Lautas monokrome værker består ikke af en farve, en nuance, som Klein mere arbejdede med. Men deres fælles rum for at se og fornemme, hvordan farven kan udtrykke bestemte følelser, går igen på tværs af tid og deres praksisser.

Lautas fjorten Colours danner et pusterum, hvor farverne virker, som kunne de fortsætte i det uendelige. Der er ingen tonale kontraster, og motiv og grund har samme værdi. På en enkel og skarp måde maler Lauta malerier, som ikke kun er farvefelter, men derimod rum, der åbner sig mod beskueren. Med abstraktionen bevæger Lauta sig væk fra det figurative indhold med måske det formål at forstærke det, en insisteren på at komme ned i tempo og lade sig bevæge af farverne.

Rum 6

Den måde Lærke Lauta arbejder på, med den fortyndede akrylmaling, virker til, at værkerne svæver mellem at ligne flydende akvareller og mættede malerier. Det er blevet et særkende undervejs i udstillingsrummene. Med denne teknik har serien Layers her i rum 6 et blødt, transparent og nærmest organisk udtryk. Dette udtryk kommer frem ved at pigmenterne flyder skiftevis ud over og trækker spor af de forskellige farveintensiteter på stoffet, der opstår i takt med, at vandet fordamper. Farverne er både mange, kraftige og kontrastfyldte, og kan skabe forskellige følelsesstemninger.

Her i rum 6 folder Lauta maleriet ud, både bogstaveligt, fra gulv til loft, samt eksperimenterer gennem den teknik hun har brugt fortløbende. Værkerne er ikke rammet ind og får på deres egen måde lov til at bølge ned fra loftet. De otte Layers, hænger rundt i rummet, sammen to og to, forskudt, som en hel installation. Man kan her bevæge sig helt ind Lautas farvefyldte univers, der rummer den gådefulde og drømmeagtige karakter.

De otte Layers lader beskueren undersøge Lautas mange lag i maleriet. I rum 5, hvor serien Colours befinder sig, er man som betragter placeret foran malerier der viser enheder af farverum. Her i rum 5 sker der det skifte at man nu her i helt konkret fysisk forstand er omgivet af et rum af farver man kan bevæge sig igennem.

Med denne totale installation spiller tiden igen en væsentlig rolle. Layers rummer tiden i forskellige tilstande, hvor bl.a. bevægelsen gennem rummet, bliver en del af installationen og skaber en tidslighed. Derudover er farverne standset, flydt samme på forskellige tider, med en fornemmelse af at de stadig bevæger sig ind i hinanden.

Rum 7

I det sidste rum, opleves videoværket Meditations In an Emergency, som også er udstillingens titel. Videoværket er en sanselig oplevelse af stillbilleder fra Colours malerierne (i rum 5). Her opløses det ene maleri over i det næste, hvor okkerfarver opløses til bordeaux, til mørkeblå, lyserød og turkisgrøn, med alle stadier imellem. Hver frame indeholder ikke en, men flere pulserende varme og kølige toner, som man kan lade sig opsluge af.

I Meditations in an Emergency afrundes udstillingen, hvor den på sin måde begyndte. Et flydende farveeksperiment, der lader beskueren sætte tempoet ned. Lærke Lauta tør insistere på tiden, hvor mediet og materialet skaber et rum for refleksion og meditation. Videoværket placerer sig i et mellemrum mellem det materielle og det digitale. Den kæmpe ramme, hvor stoffet er spændt op på og videoværket er projiceret på, refererer til maleriets flade og peger på de forudgående udstillingsrum. Med det digitale og filmiske, binder Lauta sin praksis fra filmskaber sammen i værket.

Meditative og reflekterende tilstande er ledemotiver i Lautas værker, som man løbende har set i forskellige udtryk gennem udstillingen. Men også hvor der er plads til yderpoler og de mørke sider. Meditations in an Emergency både udstilling og videoværk samler disse yder- og modpoler på en måde hvor beskueren bliver inddraget sanseligt i processen.